Håb
Kun hos Gud finder min sjæl ro for mit håb kommer fra ham.
(Salme 62:6)
Vi kender alle bemærkningen: ”Her lades alt håb ude!” Det kan gælde i forbindelse med en alvorlig sygdom, en redningsaktion eller i forsøget på at rede en konkurstruet virksomhed. Bibelen taler meget om håb. Levende, virkeligt håb møder os fra bogens første blade til de sidste. Der forkyndes håb for den, der er omgivet af fjender. Selv under sygdom, alderdom eller svækkelse forkynder Bibelen håb. Ikke fordi problemerne finder en løsning, men fordi det under alle forhold forkyndes, at Gud kender os og følger os. Salme 62 er skrevet af David. Hvad bygger han sit håb på? Ikke på forvisningen om, at Gud vil løse alle hans mange problemer, men på den kendsgerning, at Gud er den, han er. Gud er håbets Gud, fordi han er min frelser, min sikre ”tilflugtsklippe”, forkynder David. Fordi Gud er den, han er, er der håb for den, der stoler på ham, og taler med ham om alt det, der er håbløst. I en anden af sine salmer siger David sådan: ”Men jeg stoler på dig, Herre, og siger: Du er min Gud. Mit livsløb er i din hånd” (Sl. 31: 15 – 16)
Dermed er der altid håb.
Hans V. Eriksen (2010)
